Denne ret er virkelig simpel.
Du skal bruge 1/2 avocado, en skive røget laks, 1 æg samt lidt dild (evt. chiliflager) pr. person.
Pr. person brugte jeg følgende
- 1/2 avocado
- 1 skive røget laks
- 1 æg
- lidt dild
- (evt. chiliflager)
Fremgangsmåde
Det er vigtigt, at avocadoen er moden, men ikke for blød..
Avocadoen deles i to og stenen fjernes. Med en spiseske gøres hullet en anelse større.
Riv laksen i mundrette stykker og fordel den i hullet. krydr. med salt og peber.
Slå et æg ud i hullet, krydr med en smule ekstra salt, sæt avocadoen på en plade med bagepapir og bag den i en forvarmet ovn ved 190 grader i ca. 10-12 min. (ægget skal bare lige sætte sig).
Herefter krydres med lidt friskkværnet peber, evt. en smule chiliflager og lidt frisk dild. Serveres straks.