Blomkålssalat
Fremgangsmåde
Sæt en gryde med letsaltet vand over at koge. Giv blomkålsbuketterne et kort opkog (1-2 min.) Kom dem i koldt vand og lad dem dryppe rigtig godt af i en sigte.
Hak mandlerne groft og rist dem gyldne på en tør, varm pande. Sæt dem til side.
Lav en dressing af olivenolie, dijonsennep, saften fra en halv citron, honning, salt og peber.
Kom blomkålen tilbage i gryden, pluk 3/4 af bladene fra persillen og put dem ned til blomkålen. Forårsløg og resten af persillen hakkes fint og gemmes.
Vend blomkålen med dressing og anret salaten på tallerken eller fad. drys mandler og finthakket persille/løg over salaten og afslut evt. med lidt revet citronskal og friskkværnet peber.
(havde jeg haft en lille håndfuld capers, havde jeg også kommet dem i )
Salaten egner sig rigtig godt samen med fisk, skaldyr og lyst fjerkræ..