Burgerboller (kan evt. købes færdig)
Til 4 personer
- 1/2 pakke gær
- 1 dl. mælk
- 3 dl. vand
- 1 tsk. sukker
- 1 tsk. salt
- 1 mellemstor gulerod eller 2 små
- 1 dl. havregryn
- 1 dl. grahamsmel
- Ca. 5 dl. durummel
(evt. lidt ekstra til at drysse på bordet) - 1 æg
- 1/2 dl. sesamfrø ell. valsede havregryn
Fremgangsmåde
Mælk og vand varmes til “lillefingerlun”.
Tilsæt gær og rør den ud. Tilsæt sirup og gulerødder og rør godt igen. Tilsæt nu salt, havregryn og grahamsmel.
Til sidst tilsættes durum. Ælt dejen rigtig godt sammen og stil den til hævning et lunt sted, indtil den er hævet til dobbelt størrelse (en lille times tid).
Tag dejen ud på et meldrysset bord og del den i 10 lige store portioner. Tril til runde boller, der efterfølgende rulles ud med kagerulle (de skal være ca. 2 cm. tykke).
Læg bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve et lunt sted i ca. 30 min.
Pisk et æg og pensl bollerne. Drys med sesam/havregryn og bag i 180 grader varm ovn i ca. 15 min.
Kalorieberegning pr. 100gr.:
Energi 170 kcal | Protein 6,9 gr. | Kulhydrat 30 gr. | Fedt 2,9 gr.
Bøffer
Til 4 personer
- 800 gr. hakket oksekød
Fremgangsmåde
Fordel kødet i 8 lige store portioner. Hver portion æltes grundigt, flades ud til de er ca. 7-8 mm. høje. Hak dem let med en kniv på begge sider og krydr med salt og peber.
Bøfferne steges ca. 2-3 min. på hver side på grillen eller på en hed pande.
Kalorieberegning pr. 100gr.:
Energi 165 kcal | Protein 20 gr. | Kulhydrat 0,11 gr. | Fedt 9,4 gr.
Sommer salsa
Til 4 personer
- 1 lille rødløg
- 4 modne tomater
- 1 lime (saften)
- 1 spsk. hvidvinseddike
- 2 stk. modne avocadoer
- 1 håndfuld persille
Fremgangsmåde
Rødløget hakkes fint, tomaterne skæres i tern, avocadoerne halveres og tages ud af skallen. Skær avocadoerne i tern og vend forsigtigt med tomater, løg, eddike, limesaft og friskhakket persille. Smag til med salt og peber.
Kalorieberegning pr. 100gr.:
Energi 80 kcal | Protein 1,2 gr. | Kulhydrat 4,9 gr. | Fedt 5,5 gr.
Tilbehør
Fremgangsmåde
Steg evt. et par skiver bacon og lav et fad med tomater, agurker og løg i skiver. Salat, ost, ketcup, renoulade og hvad du ellers kan lide i din burger.
Kalorieberegning ca. pr. 100 gr.:
Energi 66 kcal | Protein 4,3 gr. | Kulhydrat 7,5 gr. | Fedt 2,4 gr.