Kylling
Til 4 personer
- 600 gr. kyllingebryster
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Brun kyllingebrysterne af og krydr dem med salt og peber.
Læg kyllingebrysterne i et ildfast fad og sæt dem i en 180-200 gr. varm ovn i 12-15 min.
Kalorieberegning pr. 100 gr.:
Energi 108 kcal | Protein 21 gr. | Kulhydrat 1 gr. | Fedt 2,5 gr.
Guacamole
Til 4 personer
- 3 modne avocadoer
- 2 fed hvidløg
- Ca. 1/3 tsk. Spidskommen
- Ca. 1/2 lime (saften)
- Evt. lidt frisk chili
- Salt & peber
Fremgangsmåde
Avocadoerne skæres over på midten og stenene tages ud. Med en spiseske tages avocadokødet ud af skallerne og kommes i en skål sammen med presset/ finthakket hvidløg. Med et piskeris eller en gaffel moses avocado og hvidløg til en lind mos. Tilsæt citrussaft og spidskommen, rør grundigt og smag til med salt og peber. Man skal dog være opmærksom på, at guacamole ikke kan tåle at stå alt for længe, da den bliver brun. Hvis man har lyst, kan man sagtens “peppe” sin guacamole lidt op med lidt friskhakket chili.
Kalorieberegning pr. 100 gr.:
Energi 181 kcal | Protein 2 gr. | Kulhydrat 12 gr. | Fedt 15 gr.
Humus
Til 4 personer
- 150 gr. kogte kikærter
- 1 dl. olie
- 2 fed hvidløg
- 1/2 tsk. tahina (sesampasta)
- 1/2 lime (saften)
- 1/2 tsk. stødt spidskommen
- 1 dl. vand
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Blend kikærterne med hvidløg, olie, tahina, limesaft og spidskommen.
Til sidst tilsættes vandet lidt ad gangen og humusen blendes så glat, man nu ønsker. Smag til med salt og peber (evt. lidt mere limesaft).
Kalorieberegning pr. 100 gr.:
Energi 250 kcal | Protein 2,3 gr. | Kulhydrat 6,4 gr. | Fedt 24 gr.
Burgerboller
Fremgangsmåde
Burgerbollerne lunes efter anvisning på pakken. Har man tid/ lyst til at bage selv, ligger der en god opskrift på burgerboller på den alm. Kreamor hjemmeside
Kalorieberegning pr. 100 gr.:
Energi 170 kcal | Protein 6,9 gr. | Kulhydrat 30 gr. | Fedt 2,9 gr.
Fyld
Fremgangsmåde
Lav et fad med tomater, agurker, avocado og rødløg i skiver samt salat (jeg bruger gerne rucola).
