Måske verdens bedste pebernødder!!!
Det er ihvertfald de bedste jeg har smagt
Til ca 250 stk brugte jeg følgende
- 3 dl. Rørsukker
- 250 gr. smør
- 1/2 dl. fløde
- 1 tsk. friskrevet ingefær
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 1 tsk. kanel
- 1/2 tsk. friskkværnet peber
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
- 7 dl. mel
Fremgangsmåde
Sukker og smør røres rigtig godt sammen.
Tilsæt fløden lidt af gangen. Alle de tørre ingredienser blandes sammen og tilsættes i sukkermassen.
Tril små kugler, jeg kan bedst lide små pebernødder (samme str. som dem man køber) så jeg trillede nogen der var ca. 1 cm. i diameter.
Sæt dem på en plade med bagepapir og bag dem i ca. 8-10 min. i forvarmet ovn ved 200 grader. (Hold øje med dem, da bagetiden kan varierer fra ovn til ovn)
Lad dem køle helt af, før de evt. pakkes i kagedåse eller lign.
Hej Renie,
Jeg bagte dine pebernødder i går, og de smager super godt. Så lækkert med den friske ingefær. Desværre blev de slet ikke runde, men helt flade som småkager. Har du et godt tip til at gøre dem ligeså fine som dine?
Kh. Rie
Hej Rie,
Dejligt, at du kunne lide smagen, men øv, at de blev helt flade!
Trillede du dem til små runde kugler og så fladede de bare ud, eller hvordan?
Ja, nu var det godt nok tre små poder der trillede, men de var da sådan nogenlunde runde. Da de kom i ovnen fladede de ud, men nu har vi de lækreste julepebersmåkager… Jeg brugte ikke varmluft – kan det måske være årsagen?
Hej igen, nu har jeg bagt en omgang pebernødder og bagt den ene halvdel med varmluft og den anden uden og jeg kunne konstatere, at de pebernødder der blev bagt uden varmluft, er fladet noget ud..
Prøv med varmluft næste gang og så er det også vigtigt, at de ikke bliver for store 🙂
God bagelyst 🙂