Kammuslinger..
For mig, er kammuslinger en sand delikatesse -hvis de vel at mærke er tilberedt ordentligt. Det er faktisk ganske simpelt:
Fremgangsmåde
1: Sørg for at kammuslingerne er tørre -dup dem evt. med et stykke køkkenrulle.
2: Sørg for at din pande er MEGET varm, inden du kommer fedtstof på.
3: Steg i afklaret smør (smør der er smeltet, har stået så vallen er faldet til bunds, hvorefter man har taget det rene fedtstof ovenaf), olie eller halvt af hver, da disse kan tåle en højere temperatur.
4: Læg kammuslingerne på panden én af gangen og lad dem ligge, til du kan se at de begynder at blive gyldne i bunden, ca. 1 minut til 1 11/2. Hvis de begynder at afgive væske, er din pande ikke varm nok! Når de er gyldne vender du dem.
5: Lad dem ligeledes stege 1 minuts tid til 1 1/2 på den anden side.
6: Krydr med salt og peber og servér straks.