Pastaret
Til 4 personer
- 500 g. kyllingebryst uden skind
- 400 g. pastapenne
- 4 spsk. fajita ell. taco spice mix (havde en blanding stående i skabet, men de kan evt. købes i poser i stort set alle dagligvarebutikker)
- 1 rød peberfrugt
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 ds. hakkede tomater
- Ca. 3 dl. hønsebouillon
- 1 dl. fløde
- 1 dl. revet parmesan ell. revet mozzarella
- Evt. lidt tørret chili
- Evt. en lille håndfuld friskhakkede krydderurter (fx. timian og/ell. persille)
- Lidt olie og smør til stegning
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Kyllingebrysterne skæres i mundrette stykker og drysses med spice mix. Lad dem stå og trække lidt, imens løg og hvidløg pilles og peberfrugten vaskes.
Løg og peberfrugt skæres i mindre tern og hvidløgene hakkes fint.
Kyllingen ristes af i en tykbundet gryde i 1/2 olie og 1/2 smør. Når kyllingen er ristet godt af tages den op, grøntsagerne kommes i gryden og sauteres. Tilsæt nu hakkede tomater, hønsebouillon, fløde og pasta. Læg låg på og skru lidt ned for varmen. Lad pastaen simre i 12-14 min. – der må gerne røres indimellem. Når pastaerne er næsten klar, tilsættes kyllingen og retten varmes godt igennem.
Smag til med salt og peber, drys med ost og evt. tørret chili og krydderurter.
Kalorieberegning pr. 100 gr.:
Energi 164 kcal | Protein 10 gr. | Kulhydrat 17 gr. | Fedt 5,3 gr.
Majskolber
Til 4 personer
- 8 majskolber
- Salt
Fremgangsmåde
Sæt en stor gryde over med vand tilsat lidt salt. Majskolberne klargøres –yderbladene fjernes, og hvis de er meget store, deles de i to. Når vandet koger kommes majskolberne i og koges møre (ca. 10-15 min.). Tag to kogte majskolber fra til i morgen.
Kalorieberegning pr. 100 gr.:
Energi kcal | Protein gr. | Kulhydrat gr. | Fedt gr.