Ingefær…
Den sunde knold indeholder flere hundrede aktive stoffer, æteriske olier plus vitaminer og mineraler.
For bare at nævne nogle af ingefærs gode egenskaber, skal denne skønne rod efter sigende afhjælpe gigtsmerter og inflamatoriske tilstande i kroppen. Den afhjælper køre-/ og søsyge og virke mod forskellige former for mavegener som for eksempel smerter og oppustethed. Den knoldede rod fremmer desuden din fordøjelse og sørger for, at din mave fungerer godt.
Til 1 portion brugte jeg følgende
- 4 øko citroner
- 4 øko appelsiner
- 200 gr. frisk ingefær
- 2-3 stk. gurkemejerod (jeg fandt mine i Meny)
- 3 L. vand
- agavesirup (evt. rørsukker ell. honning)
Fremgangsmåde
Skær appelsiner og citroner i skiver og kom dem i en stor gryde.
Ingefær skrælles og gurkemejerod skrubbes rigtig godt. Skær dem i skiver og kom dem op til citrusfrugterne.
Hæld 3 L. vand ved og bring gryden i kog -lad det simre i ca. 30 min. hvorefter det sødes med lidt agavesirup (eller rørsukker/ honning)
lad herligheden trække et døgns tid. Sigt den og kom den på flaske og opbevar på køl.
Start gerne dagen med et shot og forkæl din krop indefra 🙂
Hej.
Har læst en flot artikel om dig i Fyns Amts Avis, spændende også for en 84årig husmor,
som interesserer sig for madopskrifter – og har en ikke kræsen, 89årig husbond, der
i tidens løb har lagt smagsløg og mave til meget forskelligt – nye opskrift og (dog helst) mormormad!
Venlig hilsen – Birgit Kjær
Birgit
Kære Birgit,
Tusind tak for dine søde ord, de varmer meget 🙂
Det glæder mig helt utroligt, at du kan finde inspiration på mmin side og jeg vil godt garanterer, at der nok skal komme mere “mormor-mad”.
Mvh. Renie/ Kreamors Køkken