Til 2 personer brugte jeg følgende
- 10 ramsløgsblade
- 70 g. friskrevet parmesanost
- 50 g. saltede (evt. røgede) mandler
- 1 1/2 dl. smagsnautral olie (fx. vindruekerne- eller rapsolie)
- Salt og lidt peber
Fremgangsmåde
Skyl ramsløgene rigtig godt og dup den tørre i et viskestykke. Herefter plukkes de i grove stykker og kommes i blenderen. Tilsæt olie og blend godt. Nu stilsættes revet parmesan og saltede mandler -blend igen. Smag til med salt og peber.
Pestoen opbevares på køl og holder sig en uges tid. Den er rigtig lækker i sandwich, som dip, på pizza eller som her vendt med friskkogt pasta.