Jeg lavede denne salat, eller “couscous” i går aftes og den blev virkelig god!
Det tog max. 10 min. at lave den og det var altså incl. den tid det tog at riste mandlerne 🙂
Vi spiste grillede kyllingebryster og hummus til.. Mums!
Til 2 personer brugte jeg følgende
- 1/2 blomkålshovede i grove buketter
- 1 skalotteløg (finthakket)
- 1 fed hvidløg (presset eller hakket meget fint)
- 1 dl. capers
- 50 gr. friskrevet parmesan
- 1 dl. mandler (hakkes groft og ristes gyldne)
- 1 håndfuld persille (jeg brugte bredbladet)
- 2-3 blade løvstikke
- lidt god olivenolie
Fremgangsmåde
Kør blomkålen et par omgange i en blender/ foodprocessor. Det skal ikke blendes for meget! Alternativt, kan du rive blomkålen på den grove side på et rivejern.
Kom blomkålen i en skål, hak krydderurterne groft og tilsæt alle ingredienser (gem lidt urter, mandler og parmesan til pynt). Kom lidt olie over, rør godt rundt og smag til med salt og peber.
Anret og drys de resterende urter, mandler og parmesan over, samt lidt friskkværnet peber.
Velbekomme 🙂