Grillede Majs med Parmesan..
Det er simpelthen noget af det lækreste man kan byde mig om sommeren. Det er super nemt at lave og så smager det bare godt som tilbehør til stort set alle slags kød
Til 4 personer brugte jeg følgende
- 4 majskolber
- 4 spsk. smør (blødt)
- 2 fed friskhakket hvidløg
- en lille håndfuld friskhakket persille
- 1/2 tsk. cayenne/ evt. chiliflager
- 8 spsk. friskrevet parmesan
- salt og peber
- lidt olie
- god, kraftig stanniol
Fremgangsmåde
Majskolberne befries for blade og skylles godt. Det nederste af bunden skæres af.
Lav en kryddersmør, hvor du blander smør, hvidløg, persille, paprika og cayenne. Fordel kryddersmørret på de 4 klargjorte majskolber majskolber, krydr med salt og peber og drys dem herefter med rigelig parmesan.
Pak dem i stanniol (smør hvert stykke stanniol med olie). Nu er de klar til grillen.
Grill ved moderat varme i ca. 15 min. (huske at vende dem rundt) Servér dem med et ekstra drys parmesan og persille.