Til 2 personer brugte jeg følgende
- 750 gr. solmodne tomater (brug hvad du har, gerne blandet)
- 5 fed hvidløg
- en håndfuld friske urter (jeg brugte timian, oregano og en smule rosmarin)
- 1 stort eller 2 små alm. løg
- En god sjat olivenolie
- salt og peber
- 2 laurbærblade
- ca. 800 ml. hønsebouillon
- 3 spsk. smør
- en sjat fløde
- evt. lidt frisk basilikum, fløde og friskrevet parmesan ved servering.
Fremgangsmåde
Tomater, løg og hvidløg skæres i passende stykker og spredes ud på en bageplade. Dryp dem godt med god olivenolie og krydr med salt og peber. Urter fordeles herover. Sæt i forvarmet ovn ved 225 gr. i ca. 20-30 min. således at tomaterne begynder at karamelisere lidt.
Tag tomaterne ud af oven og kom hele herligheden i en tykbundet gryde. Tilsæt smør og 3/4 af hønsebouillonen. Kog suppen igennem og blend til den er helt blød og cremet. Justér konsistensen med den resterende hønsebouillon og smag til med alt og peber.
Serveres med en smule fløde, friskrevet parmesan og evt. friske basilikumblade.