Kikærtesalat..
Jeg er helt vild med kikærter og de mætter rigtig godt på grund af det høje proteinindhold.
Her er de i godt selskab med oliven, parmesan og serranoskinke.
Til 2 personer brugte jeg følgende
- 150 gr. kogte kikærter
- 1 stk. skalotteløg
- 2 håndfulde rucola
- 5-6 skiver serranoskinke
- 1 dl. sorte oliven
- 60 gr. groftrevet parmesan
- God olivenolie
Fremgangsmåde
Salaten skylles grundigt og slynges/ duppes tør. Hvis du bruger tørrede kikærter, skal de sættes i blød i vand dagen før og koges møre inden brug (ca. 20 min.)
Alternativt, kan man købe dåser med kogte kikærter, der bare skal skylles og så er de klar til brug.
Skær løget i tynde ringe, riv serranoskinken i mindre, mundrette stykker og udsten oliven og hak dem groft.
I en skål blandes salat, kikærter, løg samt halvdelen af parmesan, serrano og oliven.
Dryp med god olivenolie og vend salaten rundt. Anret på fad eller tallerken og fordel resten af skinke, oliven og parmesan over. Stænk med olivenolie og afslut med lidt friskkværnet peber