Lækre fuldkornswraps med rugmel, gryn og sesamfrø
-her med ristet kalkun, grønt og skyrdip med lime og oregano.
Til 4 personer brugte jeg følgende
- 225 gr. havregryn
- 3 spsk. fuldkorns rugmel
- 9 spsk. sesamfrø
- 8 æg
- 6 dl. mælk
- 1/2 tsk. salt
Fremgangsmåde
Bland alle ingredienser sammen og blend grundigt med stavblender.
Steg pandekagerne ved moderat til høj varme i lidt olie. Det er vigtigt, at det er en god pande med “slip let” belægning. Pandekagen skal være forholdsvis tynd og vær opmærksom på at den “har sat sig” -altså at den er gennembagt inden den vendes, da den ellers kan være ret svær at vende.
Server med fyld efter eget ønske.
*Jeg serverede dem med ristet kalkun og grønt, som vist på billede.
Skyr dippen består ganske enkelt af ca. 2 dl. skyr, som jeg smagte til med, 2 friskpressede hvidløgsfed, saften af en halv lime, en håndfuld friskhakket oregano (persille eller timian kunne sagtens bruges i stedet) 1 knsp. stødt spidskommen, samt salt og peber