Løgmarmelade..
Umiddelbart en underlig ting, tænker du måske?
Men det smager altså virkelig lækkert -både som tilbehør til kød og fjerkræ, men også i sandwich og til fx. en kartoffelpizza 🙂
Til 1 portion brugte jeg følgende
-
- 1 kg. rødløg
- 3 stk. skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 1 håndfuld frisk timian
- ca. 1/2 dl. balsamico
- ca, 1 dl. rørsukker
- 1 lille dåse tomatpuré (70 gr.)
- lidt god olivenolie
- evt. en smule chili
Fremgangsmåde
Løgene pilles og skæres i grove tern. Kom lidt olivenolie i en tykbundet gryde og lad løgene sautere sammen med timian ved moderat varme heri, i en lille times tid. De skal ikke tage farve.
Tilsæt de øvrige ingredienser og lad marmeladen simre yderligere et kvarters tid.
Smag til med salt og groftkværnet peber.
Hæld marmeladen på skoldede glas og opbevar den på køl.
Hvor længe kan løg marmelade holde sig på køl ?
Den kan fint holde sig et par uger 🙂