I Frankrig laver man den klassiske Creme de Cassis… Solbærlikør.
Her er en snydeversion, der er helt suveræn til lækre drinks (kan også drikkes for sig selv)
Til ca 1 liter solbærlikør brugte jeg følgende
- 1/2 kg. Solbær
- evt. et par solbærblade
- 1/2 kg. Rørsukker
- 1 flaske Vodka
Fremgangsmåde
Skyl solbær og blade grundigt og kom dem i et stor skoldet syltetøjsglas eller anden beholder sammen med rørsukker og vodka.
Rør forsigtigt rundt og stil svalt en måneds tid. Husk at røre rundt jævnligt.
Nu kan du sigte alkoholen fra bærene og komme den på flaske. Bærene kan du komme på nye skoldede glas og bruge dem som tilbehør til is og desserter/ kager.
Både likør og bær opbevares herefter i køleskab.