Min kære Mormor, der desværre ikke er mere, var smørrebrødsjomfru.
Hun var virkelig dygtig og en stor inspiration. hun syltede altid agurker til hele familien og brugte denne opskrift.
Jeg brugte følgende
- 1 kg. Agurker
- 5 dl. klar Eddike
- 1/2 kg. Sukker (jeg bruger rørsukker)
- 1 håndfuld salt (ca. 1 dl.)
- Tilsæt evt. smag efter eget ønske.. Dildskærme, hvidløg, sylteløg, peberkorn, chili eller hvad du nu synes smager godt
Fremgangsmåde
Bland sukker og eddike og rør jævnligt, indtil sukkeret er næsten opløst. Skær agurkerne i skiver (lidt tykkere end til agurkesalat).
Drys saltet over agurkerne og vend dem godt rundt. Lad dem trække med salt på i ca. 20-30 min. skyl saltet af igen og dræn agurkerne for vand.
Kom agurkerne i atamonskyllede glas, tilsæt evt. smagsgivere, fordel sukker/eddikeblandingen over, så det dækker. Kom tætsluttende låg på og lad agurkerne stå på køl i 14 dage, før de tages i brug. De kan holde sig et par måneder i køleskabet
Fedt med en sylteopskrift. Kunne være cool med mere i den dur. 😉
Tak Kamille 🙂
Du kan tro, at der nok skal komme flere sylteopskrifter 🙂
Hej Renie
Kan jeg bruge samme opskrift hvis jeg vil lave hele syltede agurker?
Tak for alle dine super fantastiske opskrifter er mega fan
Hej Julie,
Hvis du skal lave hele syltede agurker ( jeg går ud fra, at du her tænker drueagurker? ) Er den en anden proces. Jeg skal selv sylte i weekenden, så lægger jeg lige en opskrift ind på bloggen 🙂
Mvh. Renie/ Kreamors Køkken