Denne skønne ret, er i al sin enkelhed en himmerigsmundfuld på en varm sommerdag.
Retten kræver gode solmodne tomater, som dem man kan høste i drivhuset eller købe lige nu
Den skal serveres ISKOLD og egner sig virkelig godt som let forret til en gæstemenu, da den rent faktisk vinder i smag ved at stå fra dagen før
Til 2 personer brugte jeg følgende
- 1 forårsløg
- 1/3 agurk (skrællet)
- 1/3 rød chili
- 2 små fed hvidløg (eller 1 almindeligt)
- 4 solmodne tomater (ca. 450 gr.)
- lidt frisk timian
- 30 gr. lyst brød uden skorpe
- 1 1/2 stilke bladselleri
- 1/4 rød peber
- 4 spsk. olivenolie
- 2 spsk. vineddike (jeg bruge sherry)
- 2 tsk. tomatpuré
- 1 tsk. rørsukker
- 2-3 dl. vand
- salt & peber
Fyld:
- 1 lille rødløg
- 1/2 peberfrugt
- 1/3 agurk
- 1 stilk bladselleri
- lidt friskhakket persille
- Evt. brødcroutons
Fremgangsmåde
Sæt en gryde vand over og lad det koge op. Snit et lille kryds i bunden og toppen af tomaterne.
Lav et isbad (eller en skål med meget koldt vand. Når vandet koger, kommes tomaterne i og skindet vil i løbet af kort tid løsne sig. Tag tomaterne op og kom dem direkte i det kolde vand.
Nu kan du fjerne skindet på tomaterne og skære resten i grove tern, sammen med de ørige ingredienser til suppen.
Kom alle ingredienserne til suppen, undtagen vand, i en blender og blend grundigt. Personligt, kan jeg bedst lide, at suppen er helt blød og fri for klumper.
Tilsæt vandet lidt af gangen og smag til med slat og peber -evt. lidt mere olie/eddike. Suppen sættes nu på køl indtil den skal bruges. (evt. i fryseren, hvis man ikke har så god tid)
Fyldet skæres i små, fine tern og servers hver for sig i skåle, som tilbehør til suppen sammen med lidt god olivenolie.
Kom evt. skåle/tallerkner/glas en tur i fryseren, så også de er iskolde ved servering