Hasselnøddefragilité med chokocreme og danske jordbær
Ps: Mums!
Pps: Den er ikke særlig sund
Til 10 personer brugte jeg følgende
Creme
- 5 dl. fløde
- 150 gr. chokolade
- 1 spsk. rørsukker
- Jordbær til pynt
Bunde
- 180 gr. hasselnødder
- 100 gr. rørsukker
- 150 gr. florsukker
- 7 æggehvider
Fremgangsmåde
Creme
Bræk chokoladen i små stykker, kom den i fløden, sammen med sukker og kog den langsomt op. Når chokoladen er smeltet og rørt ud i fløden, sættes denne på køl i min. 3-4 timer.
Bunde
Nødderne hakkes fint og kommes i en skål. Tilsæt sukker og sigtet flormelis i samme skål. Pisk æggehviderne stive og vend forsigtigt i nødde-/sukkermassen.
Da det nok er de færreste, der har 3 springforme hjemme, kan man i stedet tegne cirkler på bagepapir og placere dejen herpå, hvorefter den bages gylden i ovnen i ca. 15 min. ved 180 gr.
Denne opskrift svarer til 3 bunde med en diameter på ca. 20 -23 cm.
Bundene køles helt af.
Når kagen skal lægges sammen
Pisk chokocremen til let flødeskumskonsistens med en elpisker.
læg nu nøddebundene sammen med cremen i midten og lad den gerne trække en halv times tid før servering.
Når den er klar til servering, pyntes den med friske bær, evt. lidt flormelis, en lille håndfuld finthakkede nødder og lidt revet chokolade. Velbekomme
Hej Renie.
Kan man mon bruge andre nødder end hasselnødder, da jeg ikke tåler dem. ??
Kh. Mette
Hej Mette;
Hvis du kan tåle mandler, så prøv at bytte nødderne ud med dem 🙂
Mvh. Renie