Vintersalat…
Til 2 personer brugte jeg følgende
- 5 stenfrie dadler
- 4 skiver Seranoskinke (anden saltet/lufttørret skinke kan også bruges)
- 1 stk. pære
- 50 gr. høvlet parmesan
- 2 gode håndfulde rucola
Rugbrødscroutons:
- Tern af 3 skiver rugbrød, drysset med en smule salt og olivenolie og bagt sprøde i ovn -rist evt. en håndfuld grofthakkedde mandler i stedet)
Dressing:
- 1 tsk. grovkornet sennep (du kan også fint bruge Dijon)
- 1 tsk. akaciehonning
- 1/2 citron (saften)
- 3/4 dl. olie
- salt og peber
Fremgangsmåde
Rucola vaskes grundigt og slynges/duppes fri for vand. Dadlerne skæres i strimler. Skinken rives i mundrette stykker, pæren skæres i tynde både.
Dressing: Rør senneps og honning sammen. tilsæt lidt citronsaft, rør igen. Pisk olie i og smag til med salt og peber.
Salaten anrettes umiddelbart inden servering. Læg rucola i bunden og anret skinke, pærebåde og dadler herpå. Dryp dressingen over og drys med parmesan, rugbrødcroutons og hakket persille.