Tomatsauce…
Forleden var jeg så heldig at få en stor pose tomater af mine søde naboer.
De blev konverteret til en skøn tomatsauce, der kan bruges som den er på pasta, i lasagne, i bolognese, på pizza og meget mere…
Til 1 kg. tomater brugte jeg følgende
- 1 kg friske tomater
- 3 fed hvidløg
- 4 stk. løg
- 1 håndfuld frisk timian
- 1 håndfuld frisk oregano
- 1 stilk løvstikke (vær varsom da løvstikke har en kraftig smag)
- 1 stilk roamarin
- 1 stk. æble
- 2 spsk. honning
- 1 ds. tomatpuré
- 2 spsk hvidvinseddike (evt. æblecidereddike)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Når man bruger friske tomater, er det en god idé at flå dem først.
Den nemmeste måde at gøre det på, er ved at skære et lille kryds i top og bund med en skarp kniv. Kom tomaterne i en stor gryde med kogende vand, indtil skindet begynder at løsne sig. Herefter kommes tomaterne i isvand og skindet er lige til at fjerne.
Hak tomaterne groft. Løg og hvidløg pilles og hakkes groft. Æble og krydderurter skylles og hakkes groft.
Løg sauteres i olie i en tykbundet gryde. De skal kun blive blanke, ikke tage farve. Herefter tilsættes tomater, æbler og krydderurter, der ristes godt igennem.
Tilsæt nu eddike, honning og ca. 1 dl. vand og bring langsomt i kog.
Lad tomatsaucen simre under låg i ca. 1 -1 1/2 time, hvorefter den smages til med salt og peber, blendes og kommes på glas.
Køles evt. ned og fryses i poser, i mindre portioner.