Hotdogs er altid et hit 😀
Til ca 12 stk fuldkorns pølsebrød brugte jeg følgende
- 0,6 L lunkent vand
- 50 gr. gær
- 1 dl. olie (jeg brugte en smagsneutral rapsolie)
- 1 æg
- 2 tsk. rørsukker
- 2 tsk. fint salt
- 450 gr. Grahamsmel
- 500 gr. Durum mel
- Lidt ekstra mel til at drysse bordet med
Fremgangsmåde
Kom lunkent vand i en skål og rør gæren ud. Tilsæt æg, sukker og salt og rør det godt ud. Tilsæt nu grahamsmel og rør det godt ud i dejen. Til sidst tilsættes durum melet lidt af gangen og dejen æltes rigtig godt igennem -gerne 5-10 min. ( jeg brugte en røremaskine )
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse et lunt sted (1 – 1 1/2 time) Nu deles dejen i 12 lige store portioner, der efterfølgende trilles til aflange brød. Sæt dem på en bageplade med papir og lad dem efterhæve i 25 min. Bages ved 200 gr. i ca. 15 min.
Denne hotdog er lavet med ristet økologisk wienerpølse fra “Hanegal”, klassisk fyld med remo, ketchup og sennep og så er den toppet med hakkede løg, hjemmelavet agurkesalat og ristede løg 🙂
Hjemmelavede ristede løg
Skær løg i tynde ringe og skil dem ad. Kom et par skefulde mel og lidt salt og peber i en frysepose og put herefter løgringene i. Luke posen og ryst/vend den grundigt, så melet bliver fordelt på løgene. Tag løgene op og drys det overskydende mel af. Løgringene udbages i varm olie og dryppes af på fedtsugende papir. Drys med lidt salt.
Hjemmelavet agurkesalat
Start med at varme 3 dl. eddike og 2 dl rørsukker, et par sorte peberkorn og 2 laurbærblade op inder omrøring indtil sukkerret er smeltet. Sæt lagen på køl. Skær nu en agurk i tynde skiver (brug evt. en mandolin eller “enkelt-kniven” på siden af et alm. rivejern ) Læg alle skiverne i en dyb tallerken og drys groft salt hen over. Lad dem stå i ca. 20 min. så vandet trækker ud af agurkerne. Herefter skylles agurkerne grundigt og krammes fri for vand. Kom agurkerne i en lille skål og hæld eddikelagen over. Lad agurkerne trække i lagen en times tid.. Gerne længere 🙂