Lækker Lammekølle
Lam egner sig virkelig godt til langtidsstegning. Kødet bliver helt utrolig mørt og er ganske enkelt en fornøjelse at sætte tænderne i
Jeg marinerer lammekøllen, lader den ligge natten over og steger gerne køllen 6-8 timer, alt efter størrelse…
Jeg brugte følgende
- 1 stk. lammekølle
- 6 fed hvidløg
- 3-4 rosmarinkviste
- 1 dl. olie
- 4 gulerødder
- 3 løg
- 5-6 timiankviste
- 1/2 flaske hvidvin (du kan også sagtens nøjes med vand)
Fremgangsmåde
Hvis du har mulighed for det, fjern da nøglebenet.
Rids lammekøllen. Lav en marinade 1 dl. olie, 3 hakkede fed hvidløg og hakket rosmarin. gnub køllen rigtig godt ind i marinaden og lad den hvile i en pose natten over.
Når det er tid til at få den i ovnen, laves en “seng” af groft udskårede gulerødder, løg og hvidløg, samt et par kviste timian. Placér lammekøllen herpå og krydder den med en god omgang salt og friskkværnet, sort peber. Tilsæt hvidvin. Dæk med folie.
Sæt lammekøllen midt i en forvarmet ovn ved 140 grader og lad den passe sig selv, bortset fra en engang imellem, hvor du lige tjekker om den skal have en smule ekstra vin/vand, så den ikke steger tør.
Når lammet er ved at være færdig, skrues ovnen op på 225 grader, folien tages af og lammekøllen får 10 min. Den er nu klar til servering
Sigt gerne stegeskyen, tag det fedtet ovenaf. Brug gerne skyen til sauce.