Oksemørbrad..
Denne lækre udskæring fortjener helt bestemt en rigtig god tilberedning.
Langtidsstegning kunne være et rigtig godt bud…
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 100 grader. Puds herefter mørbraden fri for sener og hvis du gerne vil have pæne ensartede skiver/stykker snøres mørbraden op (dette er bestemt ingen nødvendighed).
Mørbraden brunes nu godt på alle sider på en VARM pande. Herefter krydres den rigtig godt med salt og friskkværnet peber og sættes midt i den forvarmede ovn, hvor den steger de næste 3 – 3 1/2 time (alt efter størrelse). Brug et stegetermometer og tag mørbraden ud, når den når en kernetemperatur på 57 grader. (60-62 grader, hvis man kun ønsker den rosa).
Lad mørbraden hvile i 25 min. inden den skæres for -læg et stykke folie og et klæde over imens den hviler. Velbekomme 🙂
Hej Reine
Kan man lægge den færdige mørbrad i en flamingokasse i 1 time, inden man skærer den ud, eller skal der så laves lidt om på stegetiden ?
Mvh
Steen