Nem og lækker sommerdessert med frisk rabarberkompot.
Desserten smager også dejligt med friske bær i stedet for kompot.
Til 4 personer brugte jeg følgende
- 3-4 dl. bagt rabarberkompot ser opskrift her
- ca. 10 stk. makroner
- 1/4 l. fløde pisket til skum
- 1/2 ds. Dulce de Leche (karameliseret mælk -jeg bruger den fra Tørsleffs)
- 1 stk. Daim
- evt. lidt citronmelisse/mynte/blomster eller anden pynt
Fremgangsmåde
Desserten anrettes i glas umiddelbart inden servering.
Makronerne knuses til grove stykker, dulce de leche røres glat, Daim hakkes groft og fløden piskes til skum.
Anret makroner, fløde skum og dulce de leche i lag med rabarberkompot. Slut af med flødeskum, Daim og evt. en lille blomst.
Velbekomme.