Klassisk Ribsgelé, som min mormor lavede den…
Fremgangsmåde
Ribs skylles grundigt
-det er ikke nødvendigt, at fjerne stilk osv. Bare kom dem i en gryde og tilsæt 400 ml. Vand, pr. kg. ribs.
Kog langsomt op og lad det simre en lille halv time.. Trækker en times tid.
Herefter sigtes ribsmassen igennem et klæde (brug evt. en Stofble, et gammelt pudebetræk eller lign. -skold klædet før brug)
Lad ribssaften dryppe fra min. et par timer (gerne natten over) -det er vigtig, at du ikke rører rundt eller forsøger at presse saften ud, da geléen kan blive grumset.
Den sigtede ribssaft måles op, kommes i gryde og koges forsigtigt op. Herefter tilsættes 75 gr. Sukker pr. 100 ml. saft (jeg brugte rørsukker), som tilsættes den kogende saft, under omrøring.
Kog i små 10 min. og lav evt. en test, hvor du kommer en lille smule gelé på en underkop og sætter den koldt et øjeblik, for at tjekke om geléen har den rette konsistens. Hældes på skoldede glas.