Til 4 personer brugte jeg følgende
- 1/4 rødkål
- 2 stk. æbler (jeg brugte Elstar)
- 2 stk. appelsiner
- 6 stk. dadler
- 1/2 granatæble (kernerne)
- 1 håndfuld pistacienødder (uden skal)
- 1 spsk. akaciehonning
- 1 spsk. hvidvinseddike
- 2 spsk. olie
- Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Rødkålen skylles grundigt og skæres i fine strimler. Æblerne skæres i mundrette stykker, granatæblet skæres over og kernerne tages ud, appelsinerne skæres i fileter (se hvordan her) den resterende saft presses ud og gemmes. Dadlerne skæres i fine tern/strimler og pistacienødderne hakkes groft.
Rør saften fra appelsinerne sammen med honning, eddike og olie. Smag til med salt og peber.
Du kan sagtens klargøre tingene hver for sig i god tid og så vende salaten samme lige inden servering.
Anretning: Vend rødkål, dadler og æblestykker sammen med dressingen. Anret i skål eller på fad. Pynt med appelsinfileter, granatæblekerner og hakkede pistacienødder 🙂