Salat med ristede Kammuslinger, Pink Grape, Fennikel & Chili.
Til 2 personer brugte jeg følgende
- 200 gr. kammuslinger
- lidt olie til stegning
- 300 gr. salat (jeg brugte rucola og hjertesalat)
- 1/2 fennikel
- 2 stk. pink grape
- 1 stk. skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 1/2 stk. chili
- Evt. blomsterkarse, ellers bare almindelig karse
- 1/2 dl. olie (god raps eller oliven)
- 1 tsk. grov sennep (ell. fx Dijon)
- saften af 1/2 citron
- 1 tsk. akaciehonning (eller et par dryp agavesirup)
- salt og peber
Fremgangsmåde
Skyl salaten grundigt og slyng den eller dup den tør i et klæde. skær fenniklen i super tynde skiver på en mandolin eller så tyndt som muligt med kniv. Skær skalotteløget i tynde ringe.
Skær grape ud i fileter (se evt. et tip til udskæring under “appelsin tip” andet sted å siden) Hak hvidløg og chili fint.
Lav en dressing af olie, sennep, citronsaft, honning, salt og peber.
Når alle ingredienser er klar, steges kammuslingerne som det allersidste. De skal være tørre og steges på en super varm pande i olie.
Rist dem gyldne på begge sider og tilsæt finthakket hvidløg og chili. Lad det stege med et kort øjeblik krydr med salt og peber.
Nu skal salaten bare samles:
Kom salat, fennikel og løg i en skål og tilsæt et par skefulde dressing. Vend salaten godt rundt og anret på fad/tallerken. Fordel grape-filetter og kammuslinger på salaten og drys karse (og bladene fra blomsterkarsen, hvis man har sådan nogen) over salaten og giv den en lille tur med peberkværnen