Grissini -skønne, sprøde italienske brødstave..
Til 3 bradepander brugte jeg følgende
- 1/4 pk. gær (12,5 gr.)
- 1/2 L. lunkent vand
- ca. 200 gr. groft mel (jeg brugte fuldkornshvedemel)
- ca. 700 gr. alm. mel
- groft salt (gerne havsalt)
- olivenolie
- (evt. hvidløg/ rosmarin/ timian)
Fremgangsmåde
Gæren opløses i 3 dl.lunkent vand.
Salt og mel blandes sammen. Gærblandingen hældes i melbladingen og røres sammen med resten af vandet + olienolie -brug gerne en røremaskine (alternativt kan en håndmixer med dejkroge også bruges).
Dejen hæver et lunt sted i ca. 1 time, hvorefter den æltes godt igennem.
Har du lyst til at give dine grissini smag, kan du ælte friskhakkede krydderurter og/eller friskpresset hvidløg ind i dejen.
Rul dejen ud i tynde strimler (ca. 1/2 cm. i diameter) (se billede 2)
Pensl med olie og drys med salt. Bages 200 grader i 15-20 min til de er gyldne og sprøde.
Lad dem afkøle på rist -de holder sig sprøde i flere dage, hvis de opbevares i en lufttæt beholder.