Fremgangsmåde
Blødt smør og rørsukker røres sammen. Herefter røres brun farin og æg i. Hvedemel blandes med vanillesukker, natron, kanel, samt salt og vendes langsomt i smørblandingen. Til sidst røres chokolade og mandler i dejen, der nu sættes i lige store kugler (en god teske-fuld med top) på bagepapir. Bages i forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 10-12 min. Bagetiden kan variere meget efter ovnen. Lad kagerne køle helt af på rist, inden de kommes i kagedåse/glas med tætsluttende låg.