Dadelkugler med Kokos & Mandler..
Et skønt og lidt sundere alternativ til alle julens kager og konfekt.
Dadelkugler er nemme at lave og holder sig flere dage i køleskabet
(det får de dog sjældent lov til her)
Til ca 50 dadelkugler brugte jeg følgende
- 200 gr. solmodne dadler uden sten
- 1 dl. smuttede, ristede mandler
- 1 tsk. vanillepulver
- 4 spsk. god kakao
- 2 tsk. kokosolie
- ca. 1 dl. koldt vand
kakao/kokos/ hakkede mandler til at trille kuglerne i…
Tip: Blend evt. kokos og frysetørret hindbær til fint lyserødt “støv”
Fremgangsmåde
Blend alle ingredienser på nær vand, der tilsættes lidt af gangen…
Kom dadelmassen på køl et kvarters tid, inden den trilles til små kugler, der vendes i det ønskede drys.
Smager simpelthen himmelsk sammen med en god kop kaffe
hvor køber jeg kokosolie!??
God jul smukke!
Hej Sveske 🙂
Jeg har set det i det fleste dagligvarebutikker som fx Netto, Rema og Kvickly.
God jul til dig og dine <3