Hjemmavede pindsvin til børn og barnlige sjæle…
Til 16 stk brugte jeg følgende
- 3 dl. Vand
- ½ pk. Gær
- 1 spsk. Skyr
- 2 spsk. Olie
- 1 spsk. Agavesirup (kunne også være 1 spsk. Honning)
- 1 Æg
- ½ tsk. Salt
- 1 stk. Æble (revet)
- 30 gr. Grofthakkede mandler
- 1 dl. Havregryn
- 4 dl. Fuldkornsspeltmel
- 3-4 dl. Hvedemel
- 1 Æg til pensling
- 2 dl. Sesamfrø
- 1 håndfuld rosiner til øjne
Fremgangsmåde
Rør gæren ud i lunt vand, tilsæt agavesirup.
Rør godt og tilsæt herefter olie, skyr, æg og salt. Rør igen. Tilsæt nu revet æble, havregryn og hakkede mandler. Igen røres der godt. Nu skal melet røres i lidt af gangen.
Dejen æltes godt og hæver overdækket et lunt sted i 45 min. Dejen slås ned, æltes igennem og deles i 16 lige store stykker, der trilles til boller. Herefter trilles forsigtigt på den ene side af bollen, således at der formes en lille spids. Hold bollen i håndfladen med spidsen op imod armen.
Pensl den buttede ende af bollen med sammenpisket æg, hold den ind over en skål/ tallerken med sesamfrø og drys herefter indtil den ene halvdel af bollen er dækket med sesam. Bollen sættes på en bageplade med bagepapir og der prikkes et hul til øjne med strikkepind, træspyd eller lign.
Heri sættes rosiner fast. Lad bollerne efterhæve i 15 min, hvorefter de bages i en forvarmet ovn ved 190 grader i ca. 15 min. Afkøles på rist.
De små pindsvin kan sagtens tåle en tur i fryseren, men vær varsom, når de pakkes ned.