Spaghetti Bolognese – Spaghetti med Kødsauce- en hverdagsklassiker.
Til 4 personer brugte jeg følgende
- 500 gr. hakket oksekød
- 1 stk. løg (finthakket)
- 2 fed hvidløg (presset/finthakket)
- 1 stk. gulerod (revet )
- 2 dåser hakket tomat
- 3 spsk. tomatpuré
- 2 dl. kalvebouillon (evt. vand + bouillonterning)
- 1 håndfuld friske krydderurter (jeg brugte oregano og timian -brug evt. tørret 2 spsk. af hver)
- Lidt olie
- 500 gr. spaghetti
Fremgangsmåde
Varm olien i en tykbundet gryde. løg og hvidløg sauteres (skal ikke tage farve). Tilsæt oksekød lidt af gangen og sørg for at det bliver brunet ordentligt af. Tilsæt nu reven gulerod og lad det simre 1 minuts tid. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, bouillon og hakkede krydderurter.
(Gem evt. lidt friske krydderurter til pynt)
Lad saucen simre ved moderat varme 15-20 min. husk at røre indimellem, så den ikke brænder på. Imens koges spaghettien i vand tilsat olie og salt. Til slut smages saucen til med salt og peber.
Serveres med spaghetti og friskrevet parmesan