Smukke snefnug til pynt på cupcakes og lagkager..
Jeg lavede følgende glasur og sprøjtede mine snefnug op på bagepapir, hvorefter jeg pyntede med en sukkerperle og glimmer…
Jeg brugte følgende
- 250 gr. florsukker
- 1/2 æggehvide (pasteuriseret)
- 1 tsk. glukosesirup (kan fås i de fleste supermarkeder)
Fremgangsmåde
Bland ingredienserne til glasur sammen og tilføj 2-3 tsk. vand.
Rør indtil glasuren er sej og ensartet.
Kom glasuren i en sprøjtepose og klip hul. Lav evt. en lille prøve på et stykke papir, så du har en fornemmelse af, hvordan glasuren er at arbejde med.
Jeg lagde en snefnug skabelon under bagepapiret og sprøjtede efter den.
Det er meget vigtigt, at man ikke sprøjter for tyndt (mine er lige til den tynde side) og så er det vigtigt, at de får lov at tørre 100% (en dags tid) inden man begynder at flytte med dem.
Det er allerbedst, hvis man kan har mulighed for at lave dem dagen før og lade dem tørre ved stuetemperatur. Et rigtig godt tip er at bruge en kniv eller spatel, når man skal flytte dem i stedet for at bruge fingrene.
Print selv ark med snefnug findes her: snefnug
2 Kommentarer